Typer af non-monogami: polyamori, åbent forhold og swingere

Som parterapeut og sexolog bliver jeg jævnligt spurgt, hvilke former for non-monogami, der findes.

Det korte svar er: Ligeså mange former, som der findes non-monogame mennesker.

Hvis man træder ud af den monogame skabelon, er det kun fantasien (og ens partner(e)s samtykke), der sætter grænserne.

“Non-monogami” er en kategori, der dækker over stor variation

Non-monogame forhold er kærlighedsforhold, der ikke kan betegnes som monogame.

Det er en paraplybetegnelse, der dækker over en kæmpe mangfoldighed.

Eksempler på non-monogame forhold:

• Kæresteparret, der til hverdag giver den gas karrieremæssigt og har aftalt, at de gerne må gå i seng med andre, når de er på konference i udlandet (åbent forhold)

• Børneforældrene, der nyder at få ungerne passet, så de kan gå i swingerklub sammen (swinging)

• Ægteparret, hvor den ene har en fast kæreste, den anden kender til og accepterer (polyamori)

Hvis man lever non-monogamt, har man aftalt bredere rammer, end man ville have i et monogamt forhold for, hvad relationen kan rumme af seksuelle og/eller romantiske forbindelser til andre.

Det betyder også, at der er en kæmpemæssig variation indenfor non-monogame forhold, og at to forhold sjældent er ens.

I et åbent forhold har man sex med andre

Betegnelsen “åbent forhold” er næsten ligeså bred som “non-monogami”.

Den klassiske forståelse lyder cirka sådan her: I et åbent forhold kan man (indenfor de rammer, man har aftalt med sin partner) have sex med andre end hinanden.

Typisk bruges betegnelsen åbent forhold om parforhold, hvor vægten er lagt på seksuelle møder eller forhold, og ikke på romantiske forbindelser til andre end ens partner.

Der kan også være følelsesmæssig åbenhed, men det er ikke givet.

Åbenheden er ofte afgrænset af konkrete aftaler i forholdet, og er sjældent et “konstant fripas”.

Swingere går i swingerklub

En specifik type åbent forhold, mange har hørt om, er swingere.

Swingere er en betegnelse for par, der har uforpligtende sex med andre. Ofte som en del af swingmiljøet (fx swingerklubber, swingerfester eller swingerevents).

Nogle par besøger swingerklubber hver for sig.

Andre er udelukkende sammen med andre, når deres partner er til stede som aktiv deltager eller tilskuer.

Mange swingere lever på overfladen monogamt. Det er måske ikke hele deres omgangskreds, der ved, at de er swingere.

Som swinger er der (typisk) ikke følelsesmæssig åbenhed. Romantisk kærlighed og partnerskab hører almindeligvis til i parforholdet.

Polyamorøse lægger vægt på den følelsesmæssige forbindelse

Hvis man har flere kærlighedsrelationer på en gang (med alle involverede parters accept), kan man betegne sig som polyamorøs.

Det forkortes normalt til poly (“jeg er poly”).

Kærlighed til flere end én er en grundstenen i polyamori, og den følelsesmæssige del af åbenheden er derfor mere i fokus end den seksuelle.

I polyamori lægges der ofte vægt på, at forhold er gensidigt forpligtende, tillidsfulde og langvarige.

Du bestemmer, hvilken type non-monogami, der passer til dig - og hvad du vil kalde den

Som parterapeut og sexolog synes jeg på den ene side, at det er dejligt, at der findes et sprog for forskellige typer af non-monogame forhold - og på den anden side kan begreberne også føles som nye kasser, man heller ikke passer helt ned i (når nu “monogami”-kassen ikke var helt rigtig).

Mit råd er: Du bestemmer.

Jeg kunne i mange år ikke lide at kalde mig polyamorøs, selvom jeg levede i et forhold, der opfyldte “kriterierne” for et polyforhold.

Brug de betegnelser, du kan lide, og drop resten.